Nyt køkken og badeværelse udført med en enkel materialeholdning og specialtilpassede løsninger. Køkkenets varme egetræ kombineres med mørke bordplader og afrundede former, mens badeværelset er opbygget med terrazzogulv, rolige vægflader og præcist udførte flisedetaljer.
Projekttype: Hovedentreprise
Komplet tagudskiftning og facaderenovering af en klassisk villa med fokus på at bevare bygningens oprindelige arkitektur. Det nye mørke tegltag, de renoverede kviste og de præcist udførte zinkdetaljer fremhæver tagets karakteristiske geometri, mens facaden er istandsat med respekt for gesimser, bånd og øvrige historiske detaljer.
Gennemgribende renovering af en klassisk lejlighed med fokus på at bevare boligens oprindelige detaljer og samtidig tilføre nye, specialtilpassede løsninger. Farvesatte vægge, restaurerede stukdetaljer og snedker køkken i mørkt træ skaber en karakterfuld helhed med tydelig respekt for lejlighedens historie.